Soundtrack og lærred
ophøjer sig snigende
til en umenneskelig kvalitet
og vi stiger ud.
Ingen mennesker fylder gaden
Og overraskende nemt gik det
specielt når rælingen foran én
bøjer som skeen i filmen
begynder argentinerne så småt at gå til køjs
Jeg havde ondt
af dem, men alligevel ikke
fordi de havde
givet mig livet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar