når de spørger
dig hvem du egentlig
tror du er må
svaret lyde

sådan en
sanger hvis målgruppe
er grådlabile mænd
og kvinder med ægløsning

triprapport flarf

Soundtrack og lærred 
ophøjer sig snigende 
til en umenneskelig kvalitet
og vi stiger ud. 

Ingen mennesker fylder gaden
Og overraskende nemt gik det

specielt når rælingen foran én 
bøjer som skeen i filmen
begynder argentinerne så småt at gå til køjs

Jeg havde ondt 
af dem, men alligevel ikke 

fordi de havde 
givet mig livet

moralske spørgsmål, såsom
hvor meget snor ville man give kvinder med planmæssig ægløsning
i et mere ritualistisk samfund

farmors dårlige øre blinker om kap med Studstrup
i det tunge grå mørke
engang så min far en jolle
blive overtaget af uvejret
ligesom mejetærskeren der ruller hen over kornet
og der var ingen der troede på
hvad han sagde
sådan var det man havde det med børn dengang

det er også moralske spørgsmål det er også
farmors dårlige øre

dårlig følelse flarf

Jeg føler jeg har levet 
mit liv i e bobbel.
Vi er enige 
om at vi sammen kan 
vokse og blive utrolig 
glade. Jeg er altid online. 
Jeg har virkelig 
ikke et liv. Jeg har lyst 
til at gå til tyskland og tigge 
ham om at komme tilbage.

and how

in heaven's name can be found
to put a little fedladen
alcoholic con man without
any English skills
    in the cage with the Asian
rhino.


England are some
"cool" friends
and the ambulance was called.

IT was in a class by itself
embarrassing and something you still laugh about

around the world

on the Island 
is conventionally
frost and snow
in the winter.

Our country is
economic and cultural
smashed by Muslim immigrants
the coming years.

I have fun in the sun
and the sea
with my baby
- It will be nice.

I was with
Prince Albert:

Hunger Games has become a reality
retarded votes on pork roast.
Pee Men are commonplace for 8 year old girls

går ud af netto og tilbage
ind i verden

idet månen træder frem
som en såret gople

igennem årene var jeg bare
en eller anden fucking

mand

der erklærede
sin kærlighed i forstuvede
bisætninger

når jeg sætter
mig ved bordet nu

har jeg tænkt
mig at regne det her
ud forfra

ved ærligt talt
ikke hvad jeg vil nogen
af dem jeg støder
ind i

måske rækker
det at sige at magien
er mit eget dumme
lille ærinde

en sag mellem lyskeglen
fra lommelygten
og batteriernes syre

men jeg forstår det ikke, hvordan
du altid får det ganget op
på den måde

hvordan jeg altid ender
i biografen alene med en
telefon på lydløs

hvor displayet skriger af
mig mens den brænder
sammen

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaazzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
siger det i min mave
når jeg ser dine tænder

glimte som i det bløde lys fra børnehaven
strålende ud i natten på en gammel duknakket
børnehavedag som jeg får huskeværk af at huske på

giv mig tennisbolden Thomas
jeg er på hold med dem fra syvende
tre minutter før det ringer ind
losser jeg dig kraftedeme en

over dit ferieblege
parcelhusskinneben

klart jeg har lov til at blive en lille
smule vanvittigt til mode

når jeg snuser den skarpe
rene morgenluft
i den der kalligrafi rundt
om øjnene på hende

klart nu når
det bliver tidlig formiddag i japan
eller hvad det nu er

at jeg har aflyst min tid
hos lægen

han skal ikke sprøjte
det der beroligende lort
ind i min hals

ingen grund til at sige for meget
jeg flakser mønterne rundt i min hånd
og træder ind i caféen
der dufter varmt af kvinder og produkter
og jeg ser min indre cowboy 
flygte forlegent ud i lokalet
og ned i det mærkelige mørke
der findes mellem kopper og underkopper

så var han bare noget jeg havde på
som en skal eller filmen over falske tatoveringer
man trykker fast med en klud
nu er han trukket af og man kan tydeligt se
at jeg lå og stirrede på månen i nat
når man ser hvordan de tænder de lyser og lyser

Fordi jeg er ærlig
og har en del kraftidiot
løbende i årerne

har jeg ledt huller
i jorden efter et
spørgsmål til din fine
mørke butik

og da vi
mødes over
kasseapparatet
er der en fordybning
 i min hånd

hvor mine små tænder
skinner det bedste
de har lært

og jeg siger:

her hvad tager du for de her

vel vidende om dine svage knogler
er månen havet utro
med vandet i regnskovens krop

deltaerne der spreder sig grådigt
henover det landkort
du prøver at holde foran dig
som et skjold

Lad os lige flyve afsted mod Saturn i metropolens næste perfekte aftenskumring
vi flyver i en søjle opad fra hver vores oplyste gadehjørne mens vore telefoner blinker tavts mod et kommende uvejr som vi snart skal rejse igennem med vores hoveder rettet mod Det Øvre det bedste vi har lært
17 kilometer over byen
fra alle vinduer råber godtgørere om deres personlige rejser
her har de har mærket næsten to årtiers indskoling
hvor sorgen er blevet knægtet om til huller i deres fantasi
smuldre i deres indre og sive med blodtrykket ud af kroppen under neglene
og ned omkring ørerne på en kræftsyg tiger
der hedder det samme som en indisk guide der hedder det samme som en død missionær
der hedder det samme som en forhistorisk romersk helgen

Ekskluderende manifest

Fra nu af skriver jeg kun for dem der stadig tror ambulancer er biler på flugt, at pæretræets blomster er pigernes afbud til festen og at kirker kun kan bygges af vragdele fra bombefly. For dem vil jeg hylde postvæsnets hemmelige schæfere, indlægge mannequindukker og dræne komfuret for gas. Det er efterhånden sent nu, jeg længes efter at høre ekkoet af fabeldyrets skridt henover slotspladsen, lyden af glaskugler i stofposen der rammer brostenene, hans øjenhulers radioaktive glødepærer. Jeg har vadehavet med ind på caféen, kystlinjerne er til forhandling i servitricens øjne. For hende hyler luftsirenerne over byen som anonyme stikkere i atmosfæren.

hvor meget integritet mister man
nej -
hvor længe går der mellem "at blive" og "er det"?

ja! jeg vil
drøn
gerne
have din elektroniske
Olivette ET Personal 55
kamprobot
med skelet
af dåsepant

vi udskyder det
satme
det med
giftermålet
det render ingen steder
blodet
kødet
benet
kirtlerne
det render ingen steder
ingen steder render det
du

ikke det der ligner

der er ikke noget af det dér vores overlevelse
tænker alligevel lige det må understreges,

ingen intention, ikke det der ligner.

der er noget at vi ikke er døde
og så det der kommer bagefter

bare det at dig skal jeg da have med
at der er lidt finde ud af hvor træerne gemmer sig

bare sådan noget læg nu det der fra dig
sådan noget glo lidt rundt

Grillstarter

Hvis nu vi antager, at du har en sjæl at diffundere rundt i - hvor meget af den er så aflejret i de puder, du sover med om natten - eller kraven på din vinterfrakke - eller i sommerhusets brune blomstermalerier. Det er en kendt sag, at sjælen siver ud af ørerne, når man sover. Og kravler lidt længere ind, hver gang man drømmer om døden. Herefter drejer det sig primært om at se både de solbrændte piger og de fulde hjemløse i øjnene, før man hægter dem op på væggen blandt de druknede sømænd.

nu alle de labile taxachauffører
og det der er tilbage når de dør

en kjole de har gået i, sådan noget

mit job er at snuble i de der fraktaler
derfor kan jeg jo godt pjække

derfor kan jeg jo godt mene

at det sådan set er sjælen der råder
og stoffet der er udødeligt

Første person flertal

Det er 100% det sidste du vil høre lige nu, men jeg sad og blev misundelig over dit valg af tematik. Alle de lister man laver over med uopsættelige forbedringer af livssituationen i nogenlunde rækkefølge efter graden af uopsættelighed. Jeg vil bare gerne mødes igen snart, så vi kan rive ærmerne af min trøje.

Jeg har sat ild på en pibe og lagt den til tørre i udhusets fugtige mørke. For tiden bruger jeg en af de der små vandfyldte julelandsskabsrystecylindre fra Fætter BR som brevvægt. Jeg kalder den Oluf, fordi den på én gang fremstår stabil og ugidelig og på den måde reflekterer en tilstand, som jeg vil være bekendt. Jeg ryster den hver aften inden jeg går til ro.

(Fold også mig i et sort flag og kast mig i havet, hvis det kan lade sig gøre.)

sway-digte #1

hvordan kan jeg overbevise dig

smøgpakkerne eksploderende i lommen

fadøllen i guldalderkunsten

gipshænder, flyveforbud

jeg vælter som lightere

eller, skal lige trøste baglokalet

dørmænd ligger i murbrokkerne

sprængte og overskårne

som rundstykker

Hængselsdigte #1

Jeg træder gennem græsset som man træder i fuldskab gennem fremmede børneværelser på jagt efter servietter. En genkomst af den sortskinnende ungdom, hvor man trådte henover de løfter, man gav sig selv periodisk i branderter, og nu ikke længere kan huske, hvordan lød.

test i E-mol

Hermes, det mest beske jeg ved er et eftersendt brev, den hvepseeffekt!

Ellers fester jeg efter bedste evne, mest efter elleve. Ved Demeter! Elveren rendte med dette emne.