ingen grund til at sige for meget
jeg flakser mønterne rundt i min hånd
og træder ind i caféen
der dufter varmt af kvinder og produkter
og jeg ser min indre cowboy 
flygte forlegent ud i lokalet
og ned i det mærkelige mørke
der findes mellem kopper og underkopper

så var han bare noget jeg havde på
som en skal eller filmen over falske tatoveringer
man trykker fast med en klud
nu er han trukket af og man kan tydeligt se
at jeg lå og stirrede på månen i nat
når man ser hvordan de tænder de lyser og lyser