Lad os lige flyve afsted mod Saturn i metropolens næste perfekte aftenskumring
vi flyver i en søjle opad fra hver vores oplyste gadehjørne mens vore telefoner blinker tavts mod et kommende uvejr som vi snart skal rejse igennem med vores hoveder rettet mod Det Øvre det bedste vi har lært
17 kilometer over byen
fra alle vinduer råber godtgørere om deres personlige rejser
her har de har mærket næsten to årtiers indskoling
hvor sorgen er blevet knægtet om til huller i deres fantasi
smuldre i deres indre og sive med blodtrykket ud af kroppen under neglene
og ned omkring ørerne på en kræftsyg tiger
der hedder det samme som en indisk guide der hedder det samme som en død missionær
der hedder det samme som en forhistorisk romersk helgen